Saturday, August 29, 2015
Monday, October 3, 2011
Lektier og logik
Det er ikke min tur at skrive studieblog, men jeg gør det alligevel.
Børn skal læse lektier, fordi der ikke er tid nok i skolens regi til at nå undervisningens mål. Når dansklæreren (Anne Mette) siger, hun ikke har tid nok til alle sine bøjninger og terperi, så er det virkelig alvorligt, for hun har et af de højest prioriterede fag. Susanne giver lektier for lektiernes skyld, fordi 'at læse lektier skal være en naturlig del af hverdagen.' Bedre, de lærer det før, end senere. Men hvorfor lektier overhovedet?
Mon ikke, det er fordi børn skal lære at gøre som de voksne?
Farmand skal 'læse lektier' (dvs. tage arbejdsopgaver med hjem), fordi han ikke har tid nok i arbejdsdagen til at nå alle sine mål. Hans flid, stress, mangel på nærvær og manglende evne til at hive stikket ud og skelne mellem arbejde og fritid problematiseres i vores samfund, men er han ikke bare et fint forbillede for sine flittige, stressede børn?
Måske er det snarere effektivitet, der mangler. Og det er ikke kun faren, jeg snakker om nu.
Børn skal læse lektier, fordi der ikke er tid nok i skolens regi til at nå undervisningens mål. Når dansklæreren (Anne Mette) siger, hun ikke har tid nok til alle sine bøjninger og terperi, så er det virkelig alvorligt, for hun har et af de højest prioriterede fag. Susanne giver lektier for lektiernes skyld, fordi 'at læse lektier skal være en naturlig del af hverdagen.' Bedre, de lærer det før, end senere. Men hvorfor lektier overhovedet?
Mon ikke, det er fordi børn skal lære at gøre som de voksne?
Farmand skal 'læse lektier' (dvs. tage arbejdsopgaver med hjem), fordi han ikke har tid nok i arbejdsdagen til at nå alle sine mål. Hans flid, stress, mangel på nærvær og manglende evne til at hive stikket ud og skelne mellem arbejde og fritid problematiseres i vores samfund, men er han ikke bare et fint forbillede for sine flittige, stressede børn?
Måske er det snarere effektivitet, der mangler. Og det er ikke kun faren, jeg snakker om nu.
Sunday, September 18, 2011
Om belønning og str- strukturering....?
Først og fremmest fandt jeg Christensen, G. (2005): Individ og disciplinering en yderst underholdende læseoplevelse, ikke mindst i kraft af guldkorn som følgende herlige blanding af nytteetik og politisk korrekthed:
Selvom straf ikke officielt anerkendes blandt metoderne til disciplinering inden for classroom management, kan 'uden for døren' indgå som en form for strukturering af tid og rum ved uhensigtsmæssig adfærd. (Christensen 2005)
Her ser vi et billede af en dreng, der tilsyneladende sidder uden for døren, som følge af en sådan 'strukturering af tid og rum ved uhensigtsmæssig adfærd.' Lad os kalde ham Morten. Jeg tror, jeg kender ham. Morten går i 6. klasse og er ikke så lidt fræk og forstyrrende. Under min sidste praktik havde jeg Morten i musik, og blev spurgt flere gange af min praktiklærer, hvorfor jeg ikke benyttede mig af muligheden for at ekskludere Morten fra undervisningen. Jeg fandt nemlig denne politik uforsvarlig, dog uden at jeg kunne sætte ord på min modstand. Men det kan jeg nu.
Skolemusikfaget er ikke nogen bragende succes. Det er tit faktorer af nyere dato (nedprioritering, mangel på faglighed etc.), der får skylden, men man kan også spørge, hvorvidt faget nogensinde har været særlig effektivt, når man f.eks. oplever en folkemængde, der klapper på pulsslagene 1 og 3. Selv om man er indstillet på at lære eleverne noget i faget (en revolutionær tanke, og emne for mit kommende bachelorprojekt) er oddsene imod. Med f.eks. 1 sølle lektion om ugen (dansk og matematik er op til 9 gange vigtigere!) skal der ikke meget til, før undervisningen falder til jorden. Trivselsproblemer i en klasse kan lukke den ned, indtil klasselæreren/ledelsen får styr på det.
Hvad er hensigtsmæssig adfærd i et uhensigtsmæssigt læringsmiljø? Altså, hvis hensigten er, at lære noget? Skal Morten straffes - undskyld, udsættes for en omstrukturering af tid og rum - i et fag, hvor hensigten næppe kan realiseres, takket være netop en uhensigtsmæssig strukturering af tid og rum? Næppe. Hvis der er en, der bør forlade lokalet, så er det den lærer, der ikke formår det mirakel, der skal til. Det var den praktik. Later, dudes...
Ro og orden betragtes som et gode i sig selv, fordi det ifølge denne forståelse udgør de primære betingelser for, at læring kan finde sted. (Christensen 2005)
Hmm. Mortens forstyrrende adfærd er faktisk en frisk pust i den pågældende 6. klasse, hvor problemet snarere er manglende deltagelse. "Hvad skal man kunne i musiktimen, synes I?" spørger jeg.
"At være stille," svarer en af de stille piger.
I musikfaget? Hvem fanden har lært dem det? Her er masser af 'ro' og 'orden', dog uden rigtigt nogle betingelser for, at læring kan finde sted. Og hvis Morten kan udvises, hvorfor ikke stakkels Karoline, hvis følelser over forældrenes skilsmisse/hundens død/konflikt i frikvarter med bedsteveninde etc. er lige så forstyrrende og derfor uhensigtsmæssige ift. læring? Hvorfor ikke Amalie, der (motiveret af behovet for at beskytte egen selvværd?) gør sig så stille og usynlig som muligt? Hvad med alle dem, der lader sig forstyrre af Morten, i stedet for, at sige fra/ignorere/bevare fokus? "Det er ikke straf, kære venner. Det er strukturering af tid og rum. Ud!" Det vil de nok kunne forstå.
Hvis disciplin skal udvikle sig til selvdisciplin (en forudsætning for medborgerskab), så slår det mig, at man er nødt til at gøre op med de firkantede normer (jf. ro og orden som et gode i sig selv) gennem en situationsetisk tilgang. Det kan særligt æstetiske fag som musik, idræt m.fl. bidrage med: man optimerer adfærden efter situationen, dvs. altid i en fælles kontekst. Når uhensigtsmæssig adfærd går ud over den fælles oplevelse, så bliver det en dum håndboldkamp eller en kedelig musiktime (egentligt uden musik). I den situation ser jeg det ikke som mit ansvar, at gøre mig til smagsdommer over uhensigtsmæssig adfærd - ved f.eks. at straffe den aktive Morten og ignorere den passive Amalie - men snarere, at opfordre til bedre samarbejde.
Selvom straf ikke officielt anerkendes blandt metoderne til disciplinering inden for classroom management, kan 'uden for døren' indgå som en form for strukturering af tid og rum ved uhensigtsmæssig adfærd. (Christensen 2005)
Her ser vi et billede af en dreng, der tilsyneladende sidder uden for døren, som følge af en sådan 'strukturering af tid og rum ved uhensigtsmæssig adfærd.' Lad os kalde ham Morten. Jeg tror, jeg kender ham. Morten går i 6. klasse og er ikke så lidt fræk og forstyrrende. Under min sidste praktik havde jeg Morten i musik, og blev spurgt flere gange af min praktiklærer, hvorfor jeg ikke benyttede mig af muligheden for at ekskludere Morten fra undervisningen. Jeg fandt nemlig denne politik uforsvarlig, dog uden at jeg kunne sætte ord på min modstand. Men det kan jeg nu.
Skolemusikfaget er ikke nogen bragende succes. Det er tit faktorer af nyere dato (nedprioritering, mangel på faglighed etc.), der får skylden, men man kan også spørge, hvorvidt faget nogensinde har været særlig effektivt, når man f.eks. oplever en folkemængde, der klapper på pulsslagene 1 og 3. Selv om man er indstillet på at lære eleverne noget i faget (en revolutionær tanke, og emne for mit kommende bachelorprojekt) er oddsene imod. Med f.eks. 1 sølle lektion om ugen (dansk og matematik er op til 9 gange vigtigere!) skal der ikke meget til, før undervisningen falder til jorden. Trivselsproblemer i en klasse kan lukke den ned, indtil klasselæreren/ledelsen får styr på det.
Hvad er hensigtsmæssig adfærd i et uhensigtsmæssigt læringsmiljø? Altså, hvis hensigten er, at lære noget? Skal Morten straffes - undskyld, udsættes for en omstrukturering af tid og rum - i et fag, hvor hensigten næppe kan realiseres, takket være netop en uhensigtsmæssig strukturering af tid og rum? Næppe. Hvis der er en, der bør forlade lokalet, så er det den lærer, der ikke formår det mirakel, der skal til. Det var den praktik. Later, dudes...
Ro og orden betragtes som et gode i sig selv, fordi det ifølge denne forståelse udgør de primære betingelser for, at læring kan finde sted. (Christensen 2005)
Hmm. Mortens forstyrrende adfærd er faktisk en frisk pust i den pågældende 6. klasse, hvor problemet snarere er manglende deltagelse. "Hvad skal man kunne i musiktimen, synes I?" spørger jeg.
"At være stille," svarer en af de stille piger.
I musikfaget? Hvem fanden har lært dem det? Her er masser af 'ro' og 'orden', dog uden rigtigt nogle betingelser for, at læring kan finde sted. Og hvis Morten kan udvises, hvorfor ikke stakkels Karoline, hvis følelser over forældrenes skilsmisse/hundens død/konflikt i frikvarter med bedsteveninde etc. er lige så forstyrrende og derfor uhensigtsmæssige ift. læring? Hvorfor ikke Amalie, der (motiveret af behovet for at beskytte egen selvværd?) gør sig så stille og usynlig som muligt? Hvad med alle dem, der lader sig forstyrre af Morten, i stedet for, at sige fra/ignorere/bevare fokus? "Det er ikke straf, kære venner. Det er strukturering af tid og rum. Ud!" Det vil de nok kunne forstå.
Hvis disciplin skal udvikle sig til selvdisciplin (en forudsætning for medborgerskab), så slår det mig, at man er nødt til at gøre op med de firkantede normer (jf. ro og orden som et gode i sig selv) gennem en situationsetisk tilgang. Det kan særligt æstetiske fag som musik, idræt m.fl. bidrage med: man optimerer adfærden efter situationen, dvs. altid i en fælles kontekst. Når uhensigtsmæssig adfærd går ud over den fælles oplevelse, så bliver det en dum håndboldkamp eller en kedelig musiktime (egentligt uden musik). I den situation ser jeg det ikke som mit ansvar, at gøre mig til smagsdommer over uhensigtsmæssig adfærd - ved f.eks. at straffe den aktive Morten og ignorere den passive Amalie - men snarere, at opfordre til bedre samarbejde.
Wednesday, September 7, 2011
Til 13. september 2011
Ok så her sad man da lige med de tre tekster til næste gang og tænkte "wow det her kommer jeg da aldrig igennem" - er i forvejen ikke den hurtigste læser, og når man ovenikøbet ikke rigtig får teksteres til at side fast uden at man også lige laver noter til dem samtidig, så var det da en smugle demotiverende at side med.
Og det blev ikke bedre af at den første tekst (fra Grethe Krag-Müler) blev ved med at tale om hvordan man burde ændre struktureren i folkeskolen på en - efter min mening ret Arne*/ Steiner agtig måde. Specielt ikke når jeg selv er af den holdning at forandringer ikke altid er en ensbetydende med en forbedring
*Karakter fra Terkel i knibe
P.S for mig personligt er konceptet med at vælge en studie blogger ikke en helt god idé da jeg i sær følte det som et ekstra stort stress moment i min hverdag og derfor fandt det ret svært at få skrevet et her indlæg
Læringsmiljø
Halløj,
Det jeg finder afgørende for et godt læringsmiljø, er at barnet/den studerende har det godt og føler sig accepteret i klassemiljøet og generelt i skolemiljøet.
Det æstetiske spiller en stor rolle. Har eleverne været med til at give farve til omgivelserne i klassen, generelt hele skolen, både inde og ude, har det vist sig at børn føler sig bedre tilpas og er stolte og/eller passer på sit skolemiljø.
Lærerens rolle skal helst være forskellig dog med gensidig respekt lærer/elev imellem, hvor lærerens roller skifter mellem formidler, konsulent, entertainer mm. Lærerens struktur er vigtig. En velforberedt lærer der kan give en undervisning med "farverig nuance"kan nå mange flere i en klasse end en der har kæft, trit og retning metoder.
Mhb på de undersøgelser der er blevet konstrueret for at enten sammenligne en skole med en anden eller hvordan skoleniveaet er, enten nationalt eller internationalt viser sig på et diagram eller i en udredning med 1000 sider, finder jeg en rød tråd som viser at den enkelte skoles økonomiske ansvarlighed sammen med dets kulturelle udbud og stor vifte af gode/dårlige undervisningsmaterialer viser produktet. (F.eks. gode/dårlige karakter i gennemsnit) og hermed det udgangspunkt den enkelte skole har mulighed for at få mulige elevers ønske om at videreuddanne sig. Det kan også virke som en "attension get it" til skolen eller som en rødblinkende lampe for den enkelte læreres metode at undervise i klasseværelset. Måske skulle han/hun bruge lidt undervisningsdifferentiering for at tilgodese den enkelte elevs behov til forbedring af sit resultat.
Der hvor undersøgelsen bliver absurd er hvor resultaterne for en så stor betydelse både på godt og ondt at alle parter konstant skal forholde sig til at det enten er et godt resultat at det danner usikkerhed i at beholde det gode resultat eller ved et skidt resultat at de berørte får stress for at forbedre sig og alt går i koks.
Der kan naturligvis forekomme personlige forhold ved en elev, såsom et "besværgelig" hjemmemiljø, men i "rummelig"skole burde, efter min mening, findes en klasselærer med almindelig forståelse for hvad der er "normalt" og ellers prøve at komme i tættere kontakt med den der eventuelt har et personligt problem. Der opstår tit kammeratskab automatisk allerede i børnehaven(se artikel "Mere struktur, tak" i fagbladet Børn og unge nr 25/2003 af Simmelsgaard & Malling) og der dannes tit alliancer i en klasse hvor den enkelte også kan finde støtte og accept. I det svenske,(jeg er svensker), har jeg ofte hørt sætningen"lika barn leker bäst" og det er på dansk ens børn leger bedst. Jeg tror at det er lidt den måde børn kan spejle sig selv i andre og finde en god kollega. Som lærer skal man, efter min mening, ikke rakke ned på alliancer bare fordi det kan danne "klikker" men efter min overbevisning være villig til at lade tiden have sin gang og prøve at vise alle en gensidig respekt og ikke favorisere enkelte med at give den mest flittige speciel opmærksomhed men alle ens opmærksomhed.
Det samspil der opstår ved gensidig respekt lærer/elev skulle gerne danne tillid og forståelse hvilket også smitter af sig til elev/elev.
Jeg kender ikke nok til klassemiljø til at skrive mere men har en plan til hvordan jeg selv ville ønsket at forløbet ville blive hvis jeg startede som ny og lille i en folkeskole enten her i Danmark eller andet sted.
At vi lærer hvordan det teoretisk er i et klassemiljø er en god viden men jeg er også til at vide hvordan det rent praktisk er i den danske folkeskole. Kan man gøre det bedre end det bliver gjort lige nu. Jeg skal til at være tysk- og engelsk lærer. Tysk er for mange et emne som er kedeligt bare man taler om det men det har jeg et ønske at lave om på.
Mvh/Jonas
Det jeg finder afgørende for et godt læringsmiljø, er at barnet/den studerende har det godt og føler sig accepteret i klassemiljøet og generelt i skolemiljøet.
Det æstetiske spiller en stor rolle. Har eleverne været med til at give farve til omgivelserne i klassen, generelt hele skolen, både inde og ude, har det vist sig at børn føler sig bedre tilpas og er stolte og/eller passer på sit skolemiljø.
Lærerens rolle skal helst være forskellig dog med gensidig respekt lærer/elev imellem, hvor lærerens roller skifter mellem formidler, konsulent, entertainer mm. Lærerens struktur er vigtig. En velforberedt lærer der kan give en undervisning med "farverig nuance"kan nå mange flere i en klasse end en der har kæft, trit og retning metoder.
Mhb på de undersøgelser der er blevet konstrueret for at enten sammenligne en skole med en anden eller hvordan skoleniveaet er, enten nationalt eller internationalt viser sig på et diagram eller i en udredning med 1000 sider, finder jeg en rød tråd som viser at den enkelte skoles økonomiske ansvarlighed sammen med dets kulturelle udbud og stor vifte af gode/dårlige undervisningsmaterialer viser produktet. (F.eks. gode/dårlige karakter i gennemsnit) og hermed det udgangspunkt den enkelte skole har mulighed for at få mulige elevers ønske om at videreuddanne sig. Det kan også virke som en "attension get it" til skolen eller som en rødblinkende lampe for den enkelte læreres metode at undervise i klasseværelset. Måske skulle han/hun bruge lidt undervisningsdifferentiering for at tilgodese den enkelte elevs behov til forbedring af sit resultat.
Der hvor undersøgelsen bliver absurd er hvor resultaterne for en så stor betydelse både på godt og ondt at alle parter konstant skal forholde sig til at det enten er et godt resultat at det danner usikkerhed i at beholde det gode resultat eller ved et skidt resultat at de berørte får stress for at forbedre sig og alt går i koks.
Der kan naturligvis forekomme personlige forhold ved en elev, såsom et "besværgelig" hjemmemiljø, men i "rummelig"skole burde, efter min mening, findes en klasselærer med almindelig forståelse for hvad der er "normalt" og ellers prøve at komme i tættere kontakt med den der eventuelt har et personligt problem. Der opstår tit kammeratskab automatisk allerede i børnehaven(se artikel "Mere struktur, tak" i fagbladet Børn og unge nr 25/2003 af Simmelsgaard & Malling) og der dannes tit alliancer i en klasse hvor den enkelte også kan finde støtte og accept. I det svenske,(jeg er svensker), har jeg ofte hørt sætningen"lika barn leker bäst" og det er på dansk ens børn leger bedst. Jeg tror at det er lidt den måde børn kan spejle sig selv i andre og finde en god kollega. Som lærer skal man, efter min mening, ikke rakke ned på alliancer bare fordi det kan danne "klikker" men efter min overbevisning være villig til at lade tiden have sin gang og prøve at vise alle en gensidig respekt og ikke favorisere enkelte med at give den mest flittige speciel opmærksomhed men alle ens opmærksomhed.
Det samspil der opstår ved gensidig respekt lærer/elev skulle gerne danne tillid og forståelse hvilket også smitter af sig til elev/elev.
Jeg kender ikke nok til klassemiljø til at skrive mere men har en plan til hvordan jeg selv ville ønsket at forløbet ville blive hvis jeg startede som ny og lille i en folkeskole enten her i Danmark eller andet sted.
At vi lærer hvordan det teoretisk er i et klassemiljø er en god viden men jeg er også til at vide hvordan det rent praktisk er i den danske folkeskole. Kan man gøre det bedre end det bliver gjort lige nu. Jeg skal til at være tysk- og engelsk lærer. Tysk er for mange et emne som er kedeligt bare man taler om det men det har jeg et ønske at lave om på.
Mvh/Jonas
Friday, August 26, 2011
Velkommen!
Velkommen til 10.4's holdblog. Her vil der hver søndag inden næste undervisningsgang komme et nyt indlæg med et personligt bud fra den udvalgte studieblogger på hvad ugens tekster og emne siger ham eller hende. Jeg vil så forsøge så vidt muligt at inddrage disse tanker i min forberedelse...
Alle er mere end velkomne til at kommentere! (F.eks. må I meget gerne kommentere denne post med jeres umiddelbare tanker og forventninger til en holdblog...).
-PGU
Alle er mere end velkomne til at kommentere! (F.eks. må I meget gerne kommentere denne post med jeres umiddelbare tanker og forventninger til en holdblog...).
-PGU
Subscribe to:
Posts (Atom)