Læringsmiljø

Halløj,

Det jeg finder afgørende for et godt læringsmiljø, er at barnet/den studerende har det godt og føler sig accepteret i klassemiljøet og generelt i skolemiljøet.

Det æstetiske spiller en stor rolle. Har eleverne været med til at give farve til omgivelserne i klassen, generelt hele skolen, både inde og ude, har det vist sig at børn føler sig bedre tilpas og er stolte og/eller passer på sit skolemiljø.

Lærerens rolle skal helst være forskellig dog med gensidig respekt lærer/elev imellem, hvor lærerens roller skifter mellem formidler, konsulent, entertainer mm. Lærerens struktur er vigtig. En velforberedt lærer der kan give en undervisning med "farverig nuance"kan nå mange flere i en klasse end en der har kæft, trit og retning metoder.

Mhb på de undersøgelser der er blevet konstrueret for at enten sammenligne en skole med en anden eller hvordan skoleniveaet er, enten nationalt eller internationalt viser sig på et diagram eller i en udredning med 1000 sider, finder jeg en rød tråd som viser at den enkelte skoles økonomiske ansvarlighed sammen med dets kulturelle udbud og stor vifte af gode/dårlige undervisningsmaterialer viser produktet. (F.eks. gode/dårlige karakter i gennemsnit) og hermed det udgangspunkt den enkelte skole har mulighed for at få mulige elevers ønske om at videreuddanne sig. Det kan også virke som en "attension get it" til skolen eller som en rødblinkende lampe for den enkelte læreres metode at undervise i klasseværelset. Måske skulle han/hun bruge lidt undervisningsdifferentiering for at tilgodese den enkelte elevs behov til forbedring af sit resultat.
Der hvor undersøgelsen bliver absurd er hvor resultaterne for en så stor betydelse både på godt og ondt at alle parter konstant skal forholde sig til at det enten er et godt resultat at det danner usikkerhed i at beholde det gode resultat eller ved et skidt resultat at de berørte får stress for at forbedre sig og alt går i koks.

Der kan naturligvis forekomme personlige forhold ved en elev, såsom et "besværgelig" hjemmemiljø, men i "rummelig"skole burde, efter min mening, findes en klasselærer med almindelig forståelse for hvad der er "normalt" og ellers prøve at komme i tættere kontakt med den der eventuelt har et personligt problem. Der opstår tit kammeratskab automatisk allerede i børnehaven(se artikel "Mere struktur, tak" i fagbladet Børn og unge nr 25/2003 af Simmelsgaard & Malling) og der dannes tit alliancer i en klasse hvor den enkelte også kan finde støtte og accept. I det svenske,(jeg er svensker), har jeg ofte hørt sætningen"lika barn leker bäst" og det er på dansk ens børn leger bedst. Jeg tror at det er lidt den måde børn kan spejle sig selv i andre og finde en god kollega. Som lærer skal man, efter min mening, ikke rakke ned på alliancer bare fordi det kan danne "klikker" men efter min overbevisning være villig til at lade tiden have sin gang og prøve at vise alle en gensidig respekt og ikke favorisere enkelte med at give den mest flittige speciel opmærksomhed men alle ens opmærksomhed.
Det samspil der opstår ved gensidig respekt lærer/elev skulle gerne danne tillid og forståelse hvilket også smitter af sig til elev/elev.

Jeg kender ikke nok til klassemiljø til at skrive mere men har en plan til hvordan jeg selv ville ønsket at forløbet ville blive hvis jeg startede som ny og lille i en folkeskole enten her i Danmark eller andet sted.
At vi lærer hvordan det teoretisk er i et klassemiljø er en god viden men jeg er også til at vide hvordan det rent praktisk er i den danske folkeskole. Kan man gøre det bedre end det bliver gjort lige nu. Jeg skal til at være tysk- og engelsk lærer. Tysk er for mange et emne som er kedeligt bare man taler om det men det har jeg et ønske at lave om på.

Mvh/Jonas